Jeg prøvede for første gang at male får, da jeg underviste på
et kursus på Færøerne.
Jeg opdagede et system, som da jeg afprøvede det på kursisterne
fik dem til at tegne
nogle rimelige 'får' uden alt for meget besvær. Og de blev
naturligvis bedre med øvelse.
Med dette meget simple system kan man lære at tegne et enkelt får, og man
kan naturlivis
også bruge det til at tegne en hel flok.
I begyndelsen glemmer vi alt om forskellige fåreracer og koncentrerer os om en typisk
'græsæder' i en typisk stilling,
nemlig stående med siden til og hovedet vendt modbeskueren.
Man starter ved at tegne en rektangel og en trekant.
Det er nemt nok. Det behøver man ikke lineal til!
Det eneste problem er at størrelsesforholdet mellem rektanglet
(kroppen) og trekanten (hovedet) nødvendigvis skal være korrekt. Dette størrelsesforhold finder man ved at prøve sig frem.
De to geometriske figurer bør tegnes med en svag blyantsstreg, de er kun til hjælp for næste skridt.
En almindelig fejl er at tegne trekanten for høj, som i fig(A), hvilket vil være et godt udgangspunkt for at tegne en hest eller en lama. Eller at tegne trekanten for bred, som i fig(B), hvilket kan blive til en pæn tyr!
Når man har tegnet rektanglet og trekanten,
skal man så ændre trekanten til et fårehoved. Man tilføjer lidt krøllet hår
på toppen af hovedet og en bræmmer krøllet hår ned over øjnene. Glem alt om øjnene. Næsen er lang
og bred, men husk at tegne næsebroen helt op til håret! Næseborene og mund er tegnet nederst på hovedet. Halsen starter på siden af hovedet og går ned til kroppen i rektanglets højre nederste hjørne.
Husk også at tegne et par små ører!
Nu kan vi gå over til bagenden af fåret. Bagenden af fåret
kan være så rund som man ønsker det. Det vigtige er at bagbenet starter ved rektanglets nederste venstre hjørne.
Det andet bagben er næsten skjult af fårets mave, men jeg har antydet dets form med en stiplet linie i fig(b).
Forbenene placeres ved det nederste højre hjørne af rektanglet. Det nærmeste
ben starter ret bredt i kroppen og spidser til nedad. Det andet ben vises bagved det forreste som et meget smalt ben.
Hvis man har problemer med benene kan man
gemme dem i noget højt græs!
Det sidste vi skal gøre er at lægge skygger på. Vores får er rent og hvidt, så skygningen skal begynde omkring det
nederste af maven og tones ud op mod ryggen. De to halvtskjulte ben vil være ganske mørke og halsen under hovedet skal også have en skygge.
Til at antyde uld laver man med blyanten nogle små cirkulære bevægelser.